En måde at blive ryger på

Mange har fået den opfattelse, at det er harmløst at ryge vandpibe. Det er ikke rigtigt. Vandpiberygning er afhængighedsskabende, og uanset om man ryger almindelig tobak eller blade fra andre planter, så er det skadeligt at få røg ned i lungerne.

Hvis man har været cigaretryger, vil vandpiberygningen fastholde risikoen for udvikling af sygdomme, som er skabt ved den tidligere rygning, især når vi ser på risikoen for udvikling af kræft. I forhold til personer, der ikke før har røget cigaretter, er vandpiberygning en måde at begynde en rygekarriere på. Ved vandpiberygning vænner man sig hurtigt til at få røg i lungerne, hvorefter det vil være let at gå over til cigaretrygning.

Børn og unge vil opleve, at det er lettere at starte med at ryge vandpibe end cigaretter, da røgen ikke er så stærk og varm. Man oplever ikke det samme ubehag ved vandpiberygning som ved cigaretter. Alle cigaretrygere kan huske de dårlige oplevelser ved de første cigaretter. Mange inhalerer ikke røgen i starten, men må bruge tid på at vende kroppen og lungerne til at modtage røgen. I forhold til vandpiberygning er det lettere at starte med at ryge på grund af mindre varme i røgen og tilsætning af smag/duftstoffer. Man vil altid inhalere ved vandpiberygning, da det ikke kan undgås ved denne form for rygning.

Vandpiber er i medierne blevet beskrevet som et modefænomen, som breder sig. Og undersøgelser viser da også, at omkring halvdelen af rygerne i 15-19års alderen har røget vandpibe inden for det sidste år (18). Andre steder i verden ser man samme billede (5) (14). Dog mangler der dokumentation for, hvor mange der egentlig begynder at ryge cigaretter på baggrund af vandpiberygning.

Kræftens Bekæmpelse ser en fare i, at børn og unge bliver fortalt, at vandpiberygning er mindre skadeligt end cigaretrygning eller måske ligefrem, at det slet ikke er skadeligt og afhængighedsskabende. En sådan opfattelse kan få langt flere børn og unge til at starte med at ryge. Kræftens Bekæmpelse frygter, at den nedgang i antallet af rygere, der er set de sidste mange år, skal bliver ødelagt på grund af dårlig information og vejledning omkring vandpiberygning.

Vandpiberygning og helbred

En række undersøgelser viser, at vandpiberygning kan give forskellige former for kræft, på samme måde som cigaretrygning kan. Fx er der blevet konstateret et antal tilfælde af læbekræft, som kan sættes i direkte forbindelse med vandpiberygning (8). Der er fundet en øget risiko for lungekræft, bronkitis og nedsat lungefunktion (10) (17).

Hertil er der fundet en øget hyppighed af kromosommutationer hos vandpigerygere end hos ikke rygere (1). Det er blevet påvist, at der ved vandpiberygning findes en øget oxidation af stoffer i blodet. Derved bliver der skabt et oxidativt stress, som kan indikere muligheden for genetiske skader og sætte immunforsvaret i krise (2) (13).

Ved 45 minutters vandpiberygning stiger blodtryk, puls og mængden af kulilte på samme måde som hos en cigaretryger (6).

Hos vandpiberygere kan man iagttage en nedsat lungefunktion, dog ikke i samme grad som hos cigaretrygere, hvilket må skyldes den måde man ryger på (jf. vandet og slangerne) (16).

Vandpiberygningen har også en effekt på fødselsvægten, som hos cigaretrygende mødre, ganske vist i mindre grad (9). Der er også fundet nedsat sundhed hos børn på forskellige områder, hvilket også ses hos børn af cigaretrygende mødre (9).

Vandpiberygere og cigaretrygere har tre gange så stor risiko for at udvikle ’dry socket’ efter en tandudtrækning. ’Dry socket’ er en manglende heling af kødet omkring hullet på grund af infektioner, hvorved knoglen bliver blotlagt (12). Desuden ses det ofte, at rygere har flere tilfælde af paradentose.

Der er rapporteret et eksempel på en mand som har fået eksem på højre hånd efter vandpiberygning (4).

Det må generelt konstateres, at vandpiberygning er skadelig for helbredet og medfører nogle af de samme skader som ved cigaretrygning. Der er altså påvist en vis risiko ved vandpiberygning, men

graden og omfanget af skaderne er endnu ikke fuldt dokumenterede. Dette er et område, der bør undersøges nærmere.

Vandpiberygning og stoffer i røgen

Der findes mange forskellige former for vandpiber og tobakker, hvorfor der kan være forskelle i indholdet af nikotin, tjære, kulilte og andre stoffer i røgen.

Det ser ud til, at vandet tilbageholder en del af nikotinen, men at dette samtidig betyder, at koncentrationen i røgen er rimelig konstant, da vandet vil frigive stort set den samme mængde uanset rygemåden (15). Ved samme undersøgelse blev der målt samme mængde tjære i røgen ved 100 sug på vandpiben, som ved rygningen af en cigaret. Ved øgning af sugefrekvensen sås tilsvarende en forøgelse i mængden af tjære, hvorimod nikotinkoncentrationen var forholdsvis konstant. Endelig blev der også ved denne undersøgelse fundet et højt niveau af arsenik, krom og bly i røgen. En anden undersøgelse har fundet tungmetallet Cd i hår og negle hos vandpiberygere (11).

I en del vandpiber bliver der brugt et underlag af trækul, som nogle tror virker som et filter. Dette er ikke tilfældet. Der er kun påvist en reduktion på 2 % af partiklerne i røgen ved brug af trækul (15).

Ved måling af nikotin og nikotins nedbrydningsprodukt cotinin i blodplasma, spyt og urin, blev der fundet høje niveauer i alle tre typer af prøver (7). Der er altså en sammenhæng mellem nikotin i røgen fra vandpiber og indholdet af nikotin i kroppen, på sammen måde som der er ved cigaretrygning. Kroppen påvirkes af nikotinen, og dermed er der mulighed for en fysisk afhængighed.

Indholdet af kulilte i røgen afhænger af størrelsen af vandpiben. Mindre vandpiber giver mere kulilte, end hvad der kommer fra cigaretter, mens større vandpiber giver mindre mængder. Kulilte blokerer for ilttransporten af de røde blodlegemer.

Som det er fremgået, findes der tilsyneladende samme stoffer i røg fra vandpiber som fra cigaretter, dog er mængden varierende i forhold til variabler som vandpibens størrelse, tobakstype, længden af slangen og den måde personen ryger på.

Vejen til sundhed

Hvis man vil undgå at udvikle sygdomme forårsaget af røg i lungerne, er der kun en måde at gøre det på. Nemlig at man helt undgår at ryge - uanset rygeform.

Ryger man allerede vil et rygestop hurtigt nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdommen, og efter få år vil risikoen for udvikling af kræft blive mindre og mindre.

Kilde: Sundhedstyrelsen